Gå til indhold
Omkostningerne

Når såret allerede er inficeret, er det for sent at forebygge

Mennesker, der lider af sværthelende sår eller komplikationer fra akutte sår, påvirkes på flere forskellige måder. Patienterne oplever smerter, infektioner og lugtgener m.m. Når et sår først er blevet inficeret, er det for sent at forebygge, og så begynder det virkelig at koste penge. Det betyder, at ikke alene samfundet bliver belastet, det gør patienten også med sygefravær, kontrol på sygehuset samt evt. tilknytning til hjemmeplejen.

De menneskelige og økonomiske omkostninger ved postoperative sårinfektioner

Postoperative infektioner (SSI) er et stort sundhedsproblem verden over. Sårinfektioner er en almindelig postoperativ komplikation ved f.eks. vaskulær, obstetrisk, gynækologisk, gastro-, thorax- og kardiovaskulær kirurgi. Det forlænger indlæggelsestiden og bidrager til signifikant øget sygdom og dødelighed.[1]Se referenceoplysninger [2]Se referenceoplysninger

Postoperative sårinfektioner, sårinfektioner forbundet med den stigende antibiotikaresistens, er også blevet en udfordring for sundhedsvæsnet i hele verden.

Brug beregneren til at beregne den potentielle værdi af at forebygge postoperative sårinfektioner
Kvinde går alene på stranden ved siden af en silhouet af en mand. Tekst i billede: Og så begynder det virkelig at koste penge.

De menneskelige og økonomiske omkostninger ved kroniske sår

De fleste sværthelende sår forbindes med iskæmi, diabetes mellitus, venøs insufficiens eller venøst tryk. Dette udgør et sundhedsproblem med voldsomme konsekvenser for livskvaliteten hos patienterne. Det fører også til store omkostninger både for sundhedssystemet og samfundet.

Kroniske sår udgør ca. 2-4% af sundhedsbudgettet.[7]Se referenceoplysninger

* Diabetic Foot online (Åbner i ny fane)

Læs mere om sårbehandling
Et ben med markeret kontur af en amputeret fod. Tekst i billede: Hvert 20. sekund amputeres en diabetisk fod på grund af infektion*

Læs mere

Referencer

  1. WHO. 2011. Report on the burden of endemic health care-associated infection worldwide. Geneva: World Health Organization.

    Eksternt link til reference1 (Åbner i ny fane) Tilbage

  2. European Centre for Disease Prevention and Control. 2013. Point prevalence survey of healthcare-associated infections and antimicrobial use in European acute care hospitals. Stockholm: ECDC.

    Eksternt link til reference2 (Åbner i ny fane) Tilbage

  3. Joint Commission Center for Transforming Healthcare. 2020. Surgical Site infections. Joint Commission Center for Transforming Healthcare.

    Tilbage

  4. Leaper DJ, van Goor H, et al. 2004. Surgical site infection – a European perspective of incidence and economic burden. Int Wound J. 1(4):247–273.

    Eksternt link til reference4 (Åbner i ny fane) Tilbage

  5. European Centre for Disease Prevention and Control. 2013. Point prevalence survey of healthcare-associated infections and antimicrobial use in European acute care hospitals. Stockholm: ECDC.

    Eksternt link til reference5 (Åbner i ny fane) Tilbage

  6. Leaper DJ, van Goor H, et al. 2004. Surgical site infection – a European perspective of incidence and economic burden. Int Wound J. 1(4):247–273.

    Eksternt link til reference6 (Åbner i ny fane) Tilbage

  7. Posnett J, Gottrup F, et al. 2009. The resource impact of wounds on healthcare providers in Europe. J Wound Care. 18(4):154-161.

    Eksternt link til reference7 (Åbner i ny fane) Tilbage