Omkostningerne

Når såret allerede er inficeret, er det for sent at forebygge

Mennesker, der lider af sværthelende sår eller komplikationer fra akutte sår, påvirkes på flere forskellige måder. Patienterne oplever smerter, infektioner og lugtgener m.m. Når et sår først er blevet inficeret, er det for sent at forebygge, og så begynder det virkelig at koste penge. Det betyder, at ikke alene samfundet bliver belastet, det gør patienten også med sygefravær, kontrol på sygehuset samt evt. tilknytning til hjemmeplejen.

De menneskelige og økonomiske omkostninger ved postoperative sårinfektioner

Postoperative infektioner (SSI) er et stort sundhedsproblem verden over. Sårinfektioner er en almindelig postoperativ komplikation ved f.eks. vaskulær, obstetrisk, gynækologisk, gastro-, thorax- og kardiovaskulær kirurgi. Det forlænger indlæggelsestiden og bidrager til signifikant øget sygdom og dødelighed.1,2

Postoperative sårinfektioner, sårinfektioner forbundet med den stigende antibiotikaresistens, er også blevet en udfordring for sundhedsvæsnet i hele verden.

  • Postoperative infektioner er de næstmest almindelige hospitalserhvervede infektioner, der kræver hospitalsbehandling.3
  • En postoperativ infektion anslås at forlænge indlæggelsestiden med 3 – 21 dage. Dette leder til yderligere behandlingsudgifter på mellen 900€ og 7300€4 afhængig af typen af indgreb og infektionsgrad.2,4
Beregn værdi

De menneskelige og økonomiske omkostninger ved kroniske sår

De fleste sværthelende sår forbindes med iskæmi, diabetes mellitus, venøs insufficiens eller venøst tryk. Dette udgør et sundhedsproblem med voldsomme konsekvenser for livskvaliteten hos patienterne. Det fører også til store omkostninger både for sundhedssystemet og samfundet.

Kroniske sår udgør ca. 2-4% af sundhedsbudgettet.5

*Diabetic Foot online

Læs mere

Referencer

1.WHO. 2011. Report on the burden of endemic health care-associated infection worldwide. Geneva: World Health Organization.link
2.European Centre for Disease Prevention and Control. 2013. Point prevalence survey of healthcare-associated infections and antimicrobial use in European acute care hospitals. Stockholm: ECDC.link
3.Joint Commission Center for Transforming Healthcare. 2020. Surgical Site infections. Joint Commission Center for Transforming Healthcare.link
4.Leaper DJ, van Goor H, et al. 2004. Surgical site infection - a European perspective of incidence and economic burden. Int Wound J. 1(4):247–273.link
5.Posnett J, Gottrup F, et al. 2009. The resource impact of wounds on healthcare providers in Europe. J Wound Care. 18(4):154-161.link

Unsupported browser

This site probably won't work great in Internet Explorer. We generally only support the recent versions of major browsers like Chrome, Firefox, Safari and Edge.