Spørgsmål & svar
Hvis du ikke kan få svar på dit spørgsmål her, er du meget velkommen til at kontakte os.
Arkiv for ofte stillede spørgsmål
Filtrer spørgsmål
Generelt
Sorbact fjerner bakterier ved irreversibelt at binde dem til sin overflade, hvilket reducerer den mikrobielle belastning og fremmer sårhelingen. Sorbact er ikke kun meget effektiv mod almindelige sårbakterier, inkl. MRSA[1]Se referenceoplysninger og VRE, men virker også mod svampeinfektioner. I modsætning til visse andre antimikrobielle stoffer, der dræber bakterierne, forventes bakterier eller svamp ikke at udvikle resistens takket være den unikke Sorbact virkningsmekanisme. Sorbact kan anvendes ved langtidsbehandling.
-
Hvorfor er Sorbact grøn?
Den grønne farve adskiller Sorbact fra almindelige bandager.
-
Kan jeg gemme en Sorbact bandage i åbnet emballage til senere brug?
Nej, bandagen er til engangsbrug, og ubrugt bandage skal kasseres, når emballagen er åbnet.
-
Indeholder Sorbact latex?
Nej, hverken Sorbact eller emballagen indeholder latex.
-
Kan Sorbact anvendes til at forebygge infektioner?
Ja, Sorbact er velegnet til forebyggelse og behandling af rene, kontaminerede, koloniserede og inficerede sår. Bandagerne reducerer den mikrobielle belastning, fremmer sårhelingen og reducerer sårstørrelsen. Sorbact Surgical Dressing har dokumenteret klinisk effekt med hensyn til signifikant at reducere risikoen for postoperativ sårinfektion ved kejsersnit.
-
Kan Sorbact reducere lugt og smerte i såret?
Sorbact har vist sig at kunne bidrage til at reducere smerte ved anvendelse/bandageskift, samt mindske lugtgener fra såret.
-
Kan Sorbact anvendes til inficerede sår?
Sorbact er velegnet til behandling af rene, kontaminerede, koloniserede eller inficerede sår, og har i flere studier vist at have en klinisk dokumenteret effekt med hensyn til at reducere den mikrobielle belastning i sår. I tilfælde hvor infektionen spredes til det omgivende væv eller ved systemisk infektion, erstatter Sorbact ikke behovet for systemisk antibiotika, men kan kombineres med en sådan behandling.
-
Har Sorbact nogen indflydelsen på sårhelingsprocessen?
Sorbact fremmer den naturlige sårhelingsproces ved at reducere den mikrobielle belastning i såret, og har klinisk vist sig at forbedre sårhelingen og reducere sårstørrelsen. Bandagen binder også endotoksiner, der kan forringe sårhelingen.*
*In vitro data
-
Hvor hurtigt og hvor længe binder Sorbact bakterier til sig?
Sorbact virker med det samme, og fortsætter med at binde bakterier og svampe i 7 dage.
-
Hvor længe kan en Sorbact-bandage ligge på?
Hvor ofte bandagen skal skiftes, afhænger af, hvor meget såret væsker og af sårets og den omgivende huds generelle tilstand. Hvis bandagen er gennemvædet, skal den skiftes. Hvis sårets kliniske tilstand tillader det, kan bandage ligge på i op til 7 dage.
Til behandling af svampeinfektioner i hudfolder med Sorbact Ribbon Gauze anbefales daglig bandageskift i forbindelse med de regelmæssige hygiejnerutiner.
-
Hvor længe kan jeg anvende Sorbact?
Sorbact er velegnet til både korte og langvarige behandlingsforløb.
-
Kan Sorbact anvendes til nyfødte og børn?
Sorbact er et sikkert produkt at bruge til spædbørn og børn generelt. Der er flere publikationer om anvendelse af Sorbact til børn.
Vedr. Sorbact Gel Dressing, henvises til brugsanvisningen under “Advarsler og forsigtighedsregler”.
-
Hvilken type sekundærbandage kan anvendes sammen med Sorbact?
Valget af sekundærbandage afhænger af, hvor meget såret væsker og skiftefrekvens. Eksempler på en velegnet sekundærbandage er en form for skumbandage, plaster med sårpude eller en superabsorberende bandage.
-
Hvilken Sorbact bandage skal jeg anvende til svampeinfektion i hudfolder?
Sorbact Ribbon Gauze er velegnet til behandling af svampeinfektion i hudfolder. Bandagen føles blød mod huden og fås i flere størrelser, der kan tilklippes i passende længde. Læs mere
-
Kan jeg bruge cremer og salver sammen med Sorbact?
Du kan bruge creme og salve på den omgivende hud, hvis det er nødvendigt, men ikke på/i selve såret, da dette vil kunne forringe effekten ved Sorbact behandlingen.
-
Afgiver Sorbact aktive stoffer til såret?
Der sker ingen frigivelse af antimikrobielle stoffer fra bandagen til såret. Virkningen er baseret på naturlige processer og fysiske interaktioner mellem bakterier og bandagen takket være Sorbact Technology.
-
Kan jeg være allergisk/overfølsom over for Sorbact?
Risikoen for allergi over for Sorbact er lille, og vi har modtaget meget få indberetninger om bivirkninger.
Sorbact Absorption Dressing
-
Hvilken side af Sorbact Absorption Dressing skal være i kontakt med såret?
Bandagens grønne side skal altid vende ned mod såret.
-
Kan Sorbact Absorption Dressing tilklippes?
Nej, det er ikke muligt, da der er flere absorptionslag i bandagen.
-
Hvordan skal jeg fastgøre Sorbact Absorption Dressing?
Bandagen kan f.eks. fastgøres med hudvenlig tape.
Sorbact Compress
-
Bliver virkningen bedre, når Sorbact Compress ligger i flere lag på såret?
Flere lag vil ikke forbedre virkningen, når det handler om at reducere den mikrobielle belastning i såret. Bandagen skal blot have kontakt til såret for at virke.
-
Kan Sorbact Compress tilklippes?
Ja, Sorbact Compress kan tilklippes til passende størrelse og form. De resterende stykker Compress kasseres.
-
Hvad er forskellen i materialet på Sorbact Ribbon Gauze og Sorbact Compress?
Sorbact Ribbon Gauze er baseret på bomuldsvæv og Sorbact Compress er baseret på acetatvæv. Begge bandager har samme bakterie- og svampebindningseffekt.
-
Kan Sorbact Compress kombineres med andre sårbandager?
Sorbact Compress skal altid være i direkte kontakt med såret for at have effekt. Bandagen lader sårvæske passere igennem til en sekundærbandage.
-
Hvad skal man gøre, hvis Sorbact Compress hænger fast i såret?
Sorbact Compress er beregnet til brug på væskende sår. Hvis bandagen hænger fast i såret, kan den fugtes for lettere at kunne fjernes, og dermed også undgå, at helingen forstyrres. Hvis såret kun væsker lidt eller næsten ikke, anbefaler vi, at man anvender Sorbact Gel Dressing. Vælg også en sekundærbandage, der opretholder et moderat fugtigt sårmiljø.
Sorbact Foam Dressing
-
Kan Sorbact Foam Dressing tilklippes?
Ja, Sorbact Foam Dressing kan klippes til den ønskede størrelse og form. De overskydende bandagestykker skal kasseres.
-
Til hvilken væskemængde er Sorbact Foam Dressing velegnet?
Sorbact Foam Dressing er velegnet til let til moderat væskende sår.
-
Hvordan skal jeg fastgøre Sorbact Foam Dressing?
Sorbact Foam Dressing kan f.eks. fastgøres med hudvenlig tape.
Sorbact Foam Gentle Border
-
Hvilket materiale består kanten af på Sorbact Foam Gentle Border?
Kanten er lavet af blød silikone, der gør det muligt at skifte bandagen uden risiko for ubehag og smerte. Bandagen kan desuden justeres ved behov.
-
Kan man have Sorbact Foam Gentle Border på i brusebadet?
Ja, bandagen har en ”film” på ydersiden, som huden kan ånde igennem, og som er vandafvisende.
Sorbact Gel Dressing
-
Hvilken sekundærbandage skal jeg vælge, når jeg behandler med Sorbact Gel Dressing?
Sorbact Gel Dressing skal altid være i direkte kontakt med såret for at have effekt. Valget af sekundærbandage afhænger af, hvor fugtigt såret er, og hvor ofte bandagen skiftes. Eksempler på en velegnet sekundærbandage er en form for skumbandage eller et plaster med sårpude.
-
Kan jeg anvende Sorbact Gel Dressing i et fibrinbelagt sår for at fremme den autolytiske debridering?
Sorbact Gel Dressing har en stærkt fugtafgivende evne, der fremmer den autolytiske debridering.
-
Hvad består gelen af i Sorbact Gel Dressing?
Gelen i Sorbact Gel Dressing er en hydrogel, der indeholder carbomer, propylenglykol (10%) og demineraliseret vand.
-
Hvordan skal Sorbact Gel Dressing anvendes?
Vælg en størrelse, der dækker såret. Bandagen må ikke ligge på den omgivende, raske hud. Sorbact Gel Dressing kan med fordel lægges i flere lag for at øge dens evne til at holde såret fugtigt. Læs mere
-
Sorbact Gel Dressing bliver tør. Hvad kan jeg gøre for at undgå, at dette sker?
Da gelen er vandbaseret, er der risiko for, at den tørrer, når den bruges over en længere periode. Prøv følgende for at undgå dette:
- Fold bandagen i flere lag
- Vælg en sekundærbandage der gør det muligt at holde på fugten, f.eks. en skumbandage eller et plaster.
- Hyppigere bandageskift kan også være nødvendigt.
Sorbact Ribbon Gauze
-
Hvad er forskellen i bandagematerialet på Sorbact Ribbon Gauze og Sorbact Compress?
Sorbact Ribbon Gauze er baseret på bomuldsvæv og Sorbact Compress er baseret på acetatvæv. Begge bandager har den samme bakterie- og svampebindningseffekt.
-
Hvor ofte skal Sorbact Ribbon Gauze skiftes ved behandling af svampeinfektion i hudfolder?
Vi anbefaler at skifte bandagen dagligt i forbindelse med tilsyn og de regelmæssige hygiejnerutiner. Fortsæt med at anvende bandagen i 2-3 dage efter at symptomerne er forsvundet, for at undgå tilbagefald.
-
Kan Sorbact Ribbon Gauze tilklippes?
Ja, Sorbact Ribbon Gauze kan klippes til passende størrelse med steril teknik. Ubrugt bandage skal kasseres, hvis den anvendes i sårbehandling. De afklippede ender skal altid forblive uden for kaviteten/ fistlen for at undgå trådrester i såret.
-
Hvordan skal jeg fiksere Sorbact Ribbon Gauze ved behandling af svampeinfektioner i hudfolder?
For at fiksere bandagen anbefaler vi, at du anvender BH, underbukser, trusser eller hudvenlig tape. Tapen skal sættes på rask hud uden for det angrebne område.
-
Kan jeg kombinere behandling med Sorbact med svampedræbende salver og cremer?
Nej, behandlingen med Sorbact erstatter brugen af svampedræbende salver og cremer. Brug af disse produkter sammen med Sorbact kan forringe effekten.
Sorbact Superabsorbent
-
Hvilken absorptionskapacitet har Sorbact Superabsorbent?
Sorbact Superabsorbent indeholder superabsorberende partikler, og er velegnet til kraftigt væskende sår. Bandagens absorptionskapacitet er 1,23 g/cm², hvilket betyder, at en bandage i størrelsen 20 × 30 cm kan håndtere næsten 600 g sårvæske.
-
Kan jeg anvende Sorbact Superabsorbent ved kompressionsterapi?
Ja, bandagen kan anvendes sammen med kompressionsterapi.
-
Kan Sorbact Superabsorbent tilklippes?
Nej. Bandagen indeholder superabsorberende partikler, og man må derfor ikke klippe i bandagen.
Sorbact Surgical Dressing
-
Hvor lang tid kan Sorbact Surgical Dressing sidde på såret?
Hvor ofte bandagen skal skiftes, afhænger af, hvor meget såret væsker samt af sårets og den omkringliggende huds tilstand. Hvis bandagen er gennemvædet, skal den skiftes. Hvis den kliniske tilstand tillader det, kan bandagen sidde på i op til 7 dage.
-
Hvor meget sårvæske kan Sorbact Surgical Dressing håndtere?
Sorbact Surgical Dressing er velegnet til brug på let til moderat væskende sår.
-
Kan man tage brusebad med Sorbact Surgical Dressing?
Ja, bandagen er vandafvisende med en semipermeabel film yderst.
Referencer
-
Ronner AC, Curtin J, et al. 2014. Adhesion of meticillin-resistant Staphylococcus aureus to DACC-coated dressings. J Wound Care. 23(10):484, 486-488.
Eksternt link til reference1 (Åbner i ny fane) Tilbage